Spring til indhold
Ferie bag rattet
call, sim card, cell, cellphone, cellular, communication, contact, gsm, mobile, network, operator, phone, service, sms, talk, technology, telecommunication, telephone, wireless, sim card, sim card, sim card, sim card, sim card (foto: PublicDomainPictures)

GUIDE · TEKNOLOGI PÅ REJSEN

Mobil data på ferien

Vi kender det alle, vi har et mobilabonnement hos en udbyder, men har vi data nok til ferien? - I denne artikel gennemgår vi de forskellige udbydere, deres løsninger og hvad vi synes kunne være bedre. Vi gennemgår også andre muligheder og måden vi måske kan spare nogle penge.

Kenneth Kallesen17. juli 202624 min læsning

Mobil data

Til daglig tænker vi ikke over det, vi har en mobil, med et mobilabonnemet der giver os tryghed om at vi sagtens kan begå os daglig. Vi er for det meste på WIFI derhjemme og på jobbet, så vi bruger i teorien ikke særlig meget data til daglig. Men hvordan er det nu, når vi skal på ferie? Har vi nok data, kan mit abonnement bruges i udlandet? Der er spørgsmål nok omkring mobilabonnementer på ferien, og hvor meget man har, tro mig, jeg har været i branchen til at have hørt rigeligt med historier og spørgsmål fra meget usikre personer.

Men hvor kommer usikkerheden fra? - Det jeg har erfaret igennem tiden er fordi udbyderne ikke rigtig fortæller forbrugeren hvordan og hvor ledes. - I starten gjorde mange noget ud af at fortælle at man kunne ringe op fra udlandet til et dansk nummer der var i udlandet uden at det kostede penge, og man kunne ringe hjem uden det kostede ekstra penge. EU kom med en lovgivning der meget firkantet hedder sig sådan:

Når du rejser til et andet EU-land, skal du ikke betale noget ekstra for at bruge din mobiltelefon. Dette kaldes roaming eller roaming til hjemmetakst. For dine opkald (til mobil- og fastnettelefoner), dine sms'er og din brug af data (webbrowsing, musik og videostreaming osv.) skal du betale den sædvanlige indlandstakst, dvs. den samme pris som for opkald, SMS'er og dataforbrug i dit hjemland."

"Den samme regel gælder også for opkald eller SMS'er, du modtager, mens du er i udlandet. Du skal ikke betale ekstra for at modtage opkald eller SMS'er, når du roamer, selv om den person, der ringer til dig, bruger en anden tjenesteudbyder.

Det gode ved dette er at du kan bruge din mobil i Spanien, Frankrig eller Italien osv. som du ville bruge den derhjemme, der er dog stadig nogle ting man skal tage højde for. Hvis du har et mobilabonnement med fri data, eller ubegrænset data, så må din udbyder godt sænke denne GB grænse når du er i udlandet. Ofte hedder pakkerne 100GB i Danmark / 35GB i EU* og stjernen fortæller dig at der kan være andre priser i Monaco, San Marino, osv. Så læs altid det med småt, når det omhandler roaming data og priser.

Hvordan udregner jeg min minumsdata i EU?

Lovgivningen siger således - Peter fra Ålborg betaler 129 danske kroner (inkl. moms) for sit mobilabonnement hos Flexii* - lad os omregne dem i euro, det vil give ca. €13,83 som giver ret til et ubegrænset antal opkald og SMS'er og ubegrænset dataforbrug i Danmark. Når han bruger sin mobil på ferie i Italien, har han ubegrænset taletid og SMS-forbrug og mindst 20 GB data. Datamængden beregnes således: Minimum GB i EU = 2 × (månedspris ekskl. moms / EU's engrospris pr. GB**) Så for Peter vil det være 2 x (13,83 / 1,30) = 21,28 GB - De danske teleselskaber sætter dog denne grænse op, for Flexii giver dig 40GB altså næsten dobbelt op, på hvad du normalt skulle give.

*Priserne er taget d. 17/7-2026
**Engro prisen i EU er lige nu.

Flexii har ikke betalt noget for at være med i denne artikel, det er kun for at give jer et indblik hvad et billigt abonnement giver af data i EU.

Når en lovgivning kommer fra EU, skal alle mobil selskaber overholde dette, så giver du 299kr for et abonnement i Danmark for Fri Data, så vil dit regnskab se sådan ud: 2 x (32,06 / 1,30) = ca 49,32GB - Dette betyder at man vil som minimum have 49,32GB i udlandet, i de lande som er medlem af EU, ofte giver de mere end hvad minimum er.

Et par flere eksempler

Pris/md

Minimum EU-data

99 kr

ca. 16 GB

129 kr

ca. 21 GB

149 kr

ca. 24 GB

179 kr

ca. 29 GB

199 kr

ca. 32 GB

249 kr

ca. 40 GB

299 kr

ca. 48 GB

(Beregnet ud fra 2025-reglerne og en EUR-kurs omkring 7,46.)

Kan jeg bruge min mobiltelefon ombord på et skib eller fly?

Ja, men pas på. Du skal ikke betale ekstra for at bruge din mobiltelefon, når du rejser med skib eller fly, blot du er tilsluttet et jordbaseret mobilnetværk, f.eks. i en havn, på en flod eller i en lufthavn. For mobiltjenester, der leveres via satellitsystemer, gælder EU-reglerne om roaming til hjemmetakst imidlertid ikke, og du skal betale for roamingtjenester, der ikke har prisloft. For at undgå ekstra omkostninger skal du deaktivere roaming på din enhed eller aktivere flytilstand, mens du er om bord. - Det er her det kan blive dyrt. Ofte har mobilselskaberne et forbrugskontrol som man friviligt kan slå til og fra, nogle er på 450 - andre er på 500 - 800 kr, når man når denne grænse slukkes der for data, og i nogle tilfælde helt for alle dine tjenester, indtil pengene er indbetalt.

⚠️ Pas på satellitnetværk

Hvis din mobil skifter til et satellitnetværk på en færge, et krydstogtskib eller i et fly, kan du blive opkrævet efter særlige takster. Mange teleselskaber spærrer automatisk dataforbrug, når regningen nærmer sig ca. 465 kr., men tale og SMS kan stadig koste ekstra. Slå gerne dataroaming fra, eller sæt mobilen i flytilstand, hvis du ikke ønsker at bruge satellitnetværket. - Digst.dk

Hvor meget data bruger man i EU?

Det er en udbredt misforståelse, at Google Maps og andre navigationsapps er de største dataslugere på en kør-selv-ferie. I virkeligheden bruger navigation overraskende lidt data – ofte under 12 MB i timen. Det er de sociale medier, videostreaming og automatisk backup af billeder og film, der står for langt størstedelen af dataforbruget.

Jeg vil gerne komme ind på hvor meget data man bruger på en rejse i i Europa.

Mange tror, at navigation er den største synder, når mobilen bruger data i udlandet.

Det er den ikke.

Google Maps er rent faktisk en af de mest datavenlige apps, du har på din smartphone.

Når først kortet er hentet, sender og modtager Google Maps kun små mængder data, som blandt andet bruges til:

  • opdatering af trafik

  • omkørsler

  • hastighedsgrænser

  • søgning efter adresser

  • vejrudsigter langs ruten

Selve GPS-signalet bruger slet ingen mobildata. Det er en GPS antenne i din mobil der modtager og sender nogle signaler til nogle satelitter der kredser omkring os, så din smartphone, den modtager gratis signaler fra GPS-satellitter – det koster hverken data eller penge.

Hvor meget bruger Google Maps egentlig?

Der findes naturligvis variationer, men flere målinger viser omtrent:

Aktivitet

Ca. dataforbrug

Google Maps navigation

3-8 MB pr. time

Apple Maps

5-10 MB pr. time

Waze

5-12 MB pr. time

Så kan vi begynde at regne det ud, en rejse på en kørtid omkring de 20 timer vil det "koste" jer 240mb, svarende til 1/4 del af en GB. Så har du 20GB i udlandet, skal du kører meget bil, før at din data er opbrugt.

Hvad bruger så data?

Det er næsten altid de samme ting.

Sociale medier

Instagram, Facebook og TikTok henter konstant billeder og videoer.

Ca.

  • Instagram: 100-300 MB i timen

  • Facebook: 80-200 MB i timen

  • TikTok: 500 MB-1 GB i timen


Streaming

Her forsvinder data virkelig hurtigt.

Disse tal er skrevet med et estimat, alt efter hvilket format og kvalitet du ser din/lytter til dit stream.

  • Spotify:

    • Normal kvalitet: 40-70 MB/time

    • Høj kvalitet: 150 MB/time

  • Netflix:

    • Lav kvalitet: 300 MB/time

    • HD: 1-3 GB/time

    • 4K: op til 7 GB/time - Den her er RIGTIG slem, så SKAL du se Netflix så se det på HD, så kan du se 2 timer for samme pris om 1 time 4K - og da du højst sansyneligt ser det på en laptop eller iPad - Så gør det ikke den store forskel.

  • YouTube:

    • 480p: ca. 500 MB/time

    • 720p: ca. 1 GB/time

    • 1080p: 2-3 GB/time


Cloud-backup

Den største synder på ferie er ofte noget, man slet ikke tænker over.

Hvis telefonen automatisk uploader dagens billeder til:

  • iCloud

  • Google Fotos

  • OneDrive

...kan én dags billeder nemt fylde:

500 MB
eller
2-5 GB hvis man optager mange videoer.

Forestil jer en dag i en forlystelsespark eller en udflugt, og google fotos eller iCloud henter 100 billeder og 24 film, som fylder RIGTIG meget da man altid optager og tager billeder i højeste kvalitet - Så koster det også meget data at bruge disse løsninger.

Mit tip, er at man slår disse funktioner fra, og evt. slår dem til igen, når man er på et wifi.


Videomøder

Teams, Zoom og FaceTime kan hurtigt bruge

0,5-2 GB i timen.

Skal du have et hurtigt møde med dit job, eller ringe hjem til bedsteforældrene på Facetime, så pas på, for her kan det også stikke af, alt efter hvilken løsning der bruges, så kan det komme til at "koste" meget på GB kontoen.

Så meget data bruger en typisk dansk familie

Et eksempel:

Mor

  • Google Maps

  • Facebook

  • lidt Instagram

≈ 0,5 GB pr dag.

Far

  • Navigation

  • nyheder

  • lidt YouTube

≈ 1 GB pr dag.

Teenager

  • Snapchat

  • TikTok

  • Instagram

  • YouTube

≈ 5-10 GB pr dag.

Barn

  • YouTube Kids på bagsædet

≈ 2-6 GB pr dag.

Det er altså underholdningen, der sluger data – ikke navigationen.

Et godt råd før ferien

Hvis du vil spare mest muligt på data, så gør dette inden afgang:

✅ Download Spotify-playlister - Du ved ofte hvad du lytter mest til, så få dem hentet.

✅ Download Google Maps offline-kort - Dette KAN være en mulighed, ikke en vi anbefaler - da det godt kan koste lidt på pladsen på din smartphone

✅ Download Netflix-serier hjemmefra - Den her er guld værd, dog koster det meget plads på din enhed, men hvis du følger med i en serie, så hent de sidste afsnit du mangler. Evt. find Wifi på ferie hvis der kommer et nyt afsnit imens I er væk.

✅ Slå automatisk upload af billeder fra.

Disse fire ting kan alene spare dig for adskillige gigabyte på en uges ferie.

Myte: "Google Maps bruger enormt meget data."

Fakta: En hel dags navigation bruger ofte mindre data end 5-10 minutters scrolling på TikTok.

Kan jeg købe mere data?

Ferie bag rattet har ikke viden om at der findes løsninger hos mobilsekaberne hvori man kan købe mere data til udlandet. Førhen ved jeg at YouSee gjorde det, men de pakker man kunne købe, var ikke pengene værd, da de gav så små GB pakker at det kun var fordi man ville være "sikker"

Hvad er løsningen?

Her bliver det spændende, for der findes RIGTIG mange løsninger. Det kommer lidt an på hvad man gerne vil, hvad man vil give for at få ro i maven, og hvad er dit behov?

Den smarte løsning

Den smarte løsning vil være at lade iPad være hjemme, skrue ned for skærmen og være sammen som familie, men vi lever i 2026, og skærmen er ikke kun et problem ved børnene, den er lige så stor hos forældrene. Mor sidder og scroller sig frem til de fedeste oplevelser, skriver med veninder og instagram skal lige se hvor vi er på vej hen, imens far sidder og kører, bruger navigationen, lytter til spotify eller youtube musik, imens børnene har fået at vide at de skal kigge ud af vinduet og se på bjergene i stedet for at kigge på deres iPad. Men vi ved jo godt, at iPad får turen til at gå fra kedelig til hurtig på ingen tid. Så derfor synes jeg at man skulle kigge på data sim kort fra udlandet.

Det danske mobilselskab 3 - De har en af stærkeste pakker til danskerne, hvis man kan leve med at nettet i udlandet ikke er det stærkeste, så kan 3 gøre være en god spiller på markedet. Her er en tabel over de pakker de kan levere:

Abonnement

Pris/md

Data i DK

Data i EU/UK

Data i øvrige 3LikeHome-lande*

Fri Tale + 10 GB

160 kr.

10 GB

10 GB

10 GB

Fri Tale + 50 GB

200 kr.

50 GB

50 GB

50 GB

Fri Tale + 100 GB

250 kr.

100 GB

100 GB

75 GB

Fri Tale + Fri Data

300 kr.

Fri data

Op til 1000 GB

75 GB

Som pakkens navn indikere "3LikeHome" så kan du bruge den data du har i abonnementet i hele EU, du skal ikke tænke over at du kun har 30GB hvis du betaler for 1000GB. Dog HUSK at opholder du dig i udlandet i længere tid, så kan de lukke for pakken indtil du er retur i DK igen.

Fordele

✅ Brug mobilen i 100 lande uden ekstra roaminggebyrer.
✅ Hele datapakken kan bruges i EU og Storbritannien (inden for 3's fair use-regler).
✅ Tyrkiet er dækket af 3LikeHome, hvilket er en stor fordel, da landet normalt ikke er omfattet af EU-roaming.

Ulemper

  • Abonnementerne er dyrere end mange konkurrenters.

  • Hvis man kun rejser én gang om året, kan et rejse-eSIM ofte være billigere.

*Øvrige 3LikeHome-lande omfatter bl.a. USA, Thailand, Japan, Tyrkiet, Canada, Australien, Singapore og mange flere.

En anden løsningen du af mange kunne være, at du vælger at stoppe op i Flensburg, kører ind i Flensburg galleri og parkere bilen, gå ud på gågaden og finde O2 mobil butikken, og købe et Prepaid data sim kort.

Disse pakker kan købes som eSIM og alm. simkort:

Pakke

Data

Pris

Gyldighed

O2 Prepaid S

20 GB

9,99 € ~ 75 Kr

4 uger

O2 Prepaid M

40 GB normalt, aktuelt 50 GB

14,99 € ~ 112 Kr

4 uger

O2 Prepaid L

80 GB normalt, aktuelt 100 GB

19,99 € ~ 149 Kr

4 uger

O2 Prepaid Max

999 GB

74,99 € ~ 560 Kr

4 uger

Når de 4 uger er gået - udløber dit simkort, og du kan ikke bruge det igen før at du logger ind på O2online.de og betaler for nye 4 uger. Hvis simkortet ikke bruges i 9mdr, bliver det slettet hos O2 og I kan ikke genåbne det igen, så skal man igen forbi butikken og købe et nyt.

OBS
Jeg ved det er muligt at købe online, men ofte acceptere den ikke de danske adresser og ID nummerne man skal oplyse.

Rejse sim kort

Det kan også være en mulighed at benytte sig af rejse sim kort. Men hvad er et rejse sim kort? Du går online på f.eks Airalo og vælger den pakke du kunne tænke dig, skal du f.eks igennem flere lande, så ville jeg foreslå jer at vælge Regional og derefter Europe - så kommer der flere pakker frem, og her kan I vælge unlimited date (altså alt det data I kan bruge) men her betaler I for antal dage. I kan se i tabellen herunder hvad det indeholder.

Gyldighed

Data

Pris

3 dage

Ubegrænset

78,00 kr.

5 dage

Ubegrænset

131,50 kr.

7 dage

Ubegrænset

182,50 kr.

10 dage

Ubegrænset

236,00 kr.

15 dage

Ubegrænset

330,50 kr.

30 dage

Ubegrænset

485,50 kr.

Min vurdering til hvad der skal vælges:

Rejselængde

Anbefaling

Weekend

3 dage

Kort storbyferie

5 dage

1 uges ferie

7 dage

10 dages ferie

10 dage

2 ugers ferie

15 dage

Lang ferie eller roadtrip

30 dage

En oversigt, over hvad pakkerne vil koste pr. dag

Pakke

Pris pr. dag

3 dage

26,00 kr./dag

5 dage

26,30 kr./dag

7 dage

26,07 kr./dag

10 dage

23,60 kr./dag

15 dage

22,03 kr./dag

30 dage

16,18 kr./dag

Jo længere varighed du vælger, jo lavere bliver prisen pr. dag. 30-dages-pakken giver klart mest værdi, hvis du er afsted i flere uger.

Airalo har også en anden mulighed - den kan du se herunder

Gyldighed

Data

Pris

3 dage

1 GB

34,00 kr.

3 GB

67,50 kr.

7 dage

3 GB

74,50 kr.

5 GB

125,00 kr.

10 GB

175,50 kr.

15 dage

5 GB

128,50 kr.

10 GB

189,00 kr.

20 GB

317,00 kr.

30 dage

5 GB

131,50 kr.

10 GB

209,00 kr.

20 GB

324,00 kr.

50 GB

472,00 kr.

90 dage

50 GB

674,50 kr.

180 dage

100 GB

1.247,50 kr.

Jeg har splittet det op i Pris pr. GB i disse pakker, så det er nemmere at overskue.

Pakke

Pris pr. GB

3 dage – 1 GB

34,00 kr./GB

3 dage – 3 GB

22,50 kr./GB

7 dage – 3 GB

24,83 kr./GB

7 dage – 5 GB

25,00 kr./GB

7 dage – 10 GB

17,55 kr./GB

15 dage – 5 GB

25,70 kr./GB

15 dage – 10 GB

18,90 kr./GB

15 dage – 20 GB

15,85 kr./GB

30 dage – 5 GB

26,30 kr./GB

30 dage – 10 GB

20,90 kr./GB

30 dage – 20 GB

16,20 kr./GB

30 dage – 50 GB

9,44 kr./GB

90 dage – 50 GB

13,49 kr./GB

180 dage – 100 GB

12,48 kr./GB

Mine andbefalinger for denne mulighed:

  • 💰 Bedste pris pr. GB: 30 dage / 50 GB (9,44 kr./GB)

  • 🚗 God til en almindelig 2 ugers bilferie: 15 dage / 20 GB

  • 👨‍👩‍👧‍👦 God til en familie med hotspot: 30 dage / 50 GB

  • ✈️ God til en weekendtur: 3 dage / 1 eller 3 GB

Her har jeg hurtigt lavet et overblik over disse 3 muligheder. - Løsningerne er alle ret ens, men pris, signalstyrke og dækning er ikke altid ens. At købe et simkort hjemme fra Danmark, handler meget om hvilke udbyder de samarbejder med i det land du skal være på ferie. F.eks har selskabet 3 et søster selskab i Italien der hedder WindTre, det er ikke dem der har de bedste placeringer af deres 4G og 5G master. - Så vælg med omhu, Airalo har næsten et samarbejder med alle de store selskaber i HELE EU.

Hvilken løsning passer bedst til din ferie?

Der findes ikke én løsning, der er bedst for alle. Det afhænger af, hvor ofte du rejser, hvor meget data du/I skal bruge på ferien, og om du ønsker et abonnement eller en engangsløsning. - Abonnement hjemmefra skal man huske at opsige, og nogle gange er man bundet i en længere periode hvis man har købt det sammen med en enhed.

Løsning

Bedst til

Fordele

Ulemper

3LikeHome

Dig der rejser flere gange om året

Data inkluderet i dit abonnement, dækker EU samt mange lande uden for EU (bl.a. Tyrkiet, USA og Thailand), ingen ekstra opsætning

Kræver abonnement hos 3 og er dyrere, hvis du sjældent rejser

O2 Prepaid (Tyskland)

Dig der vil have mest data for pengene

Meget lave priser, op til 100 GB for omkring 150 kr., eSIM understøttes

Kræver registrering og identitetskontrol, primært relevant til rejser i EU

Airalo eSIM

Dig der vil hurtigt online uden abonnement

Kan købes på få minutter, ingen fysisk SIM-kort, virker i de fleste lande og er nem at installere

Koster mere pr. GB end O2, især ved stort dataforbrug

Vores anbefaling

🥇 Bedst til den almindelige bilferie i Europa
Airalo eSIM

Hvis du skal på én eller to ferier om året, er Airalo den nemmeste løsning. Du køber pakken hjemmefra, scanner en QR-kode, og så er du klar, når du krydser grænsen, allerede i Tyskland kan du begynde at bruge din data fra ALLE 3 selskaber

🥈 Bedst til storforbrugeren

O2 Prepaid

Hvis familien streamer film, bruger telefonen som hotspot eller arbejder undervejs, får du markant mere data for pengene hos O2. Til gengæld skal du bruge lidt tid på oprettelse og identitetskontrol.


🥉 Bedst hvis du rejser ofte

3LikeHome

Har du allerede et abonnement hos 3, eller rejser du flere gange om året, er 3LikeHome en af de mest bekvemmelige løsninger du kan finde på markedet lige nu. Du skal ikke købe et nyt eSIM før hver ferie, og abonnementet fungerer i både EU og en lang række populære ferielande uden for EU. Så brug dit 3LikeHome hvis du bare hurtigt vil ud af døren, og åbne grænserne til Europa, du skal ikke tænke på skyhøje regninger når du sidder og får morgenkaffen galt i halsen nede i Toscana.


Hvad ville vi selv vælge?

Situation

Anbefaling

1 uges ferie ved Gardasøen

✅ Airalo

3 ugers campingferie med streaming

✅ O2 Prepaid

Flere ferier om året, også uden for EU

✅ 3LikeHome

Kør-selv-ferie med børn og tablets

✅ O2 Prepaid eller 3LikeHome

Weekendtur

✅ Airalo

Et ekstra tip

Mange tror, de har brug for 50-100 GB data på en almindelig bilferie. I virkeligheden bruger Google Maps kun ganske få MB i timen. Det er først, når familien begynder at streame film, scrolle på TikTok eller uploade billeder til skyen, at dataforbruget for alvor stiger.

Derfor vil 10-20 GB være rigeligt for de fleste par på en uges kør-selv-ferie, mens +50 GB er et godt valg for en familie med børn.

Hvordan skal vi dele ét simkort til en hel familie?

Her kommer udfordringen, bilen er fuld, alle er glade - lige indtil I rammer den tyske grænse, mor og far fortæller børnene at nu skal I huske at skrue ned for bruget af iPad, mobil og hvilke enheder der nu bruger internet, for fars mobil kan ikke holde på batteriet fordi han internetdeler hele tiden, bruger navigation og skal lytte til Spotify indtil resten af bilen sover. For det er far der har det ekstra simkort, eller eSIM og sin mobil, for det er mest bekvemmeligt.

Her kommer den smarte enhed ind i billedet.

Man kan købe sig fattig i gadget og andre ting der kan holde en vågen, men ro på bagsædet, det vil vi alle gerne have når vi skal holde på koncentrationen i mere end 2-3timer ad gangen. Derfor er vores forslag at man kan invistere i en mobil router.

Hvad er en mobil router?

En mobil router er som navnet fortæller, en router man kan tage med sig i lommen, og så deler den data til alle omkring sig, og navn og password står ofte på det mini display der er på fronten, eller på bagsiden. Den billigste løsning er en 4G mobil sim kort router. De kan købes til omkring 450 kroner og mere.

Vores forslag er at invistere i en TP-Link M7350 LTE 4G Router fra Proshop fra ca 488kr + fragt.

Fordele

  • ✅ God batteritid

  • ✅ Understøtter op til 10 enheder

  • ✅ Meget stabil

  • ✅ Perfekt til bilen, camping og hotel

  • ✅ Nem app

Ulemper

  • Kun 4G - Her skal I huske på at jo flere I er, jo flere deles i om max. 150 Mbit/s, og er man 2 der ser Netflix, så er der ikke meget båndbrede til de resterende der er med.

Vurdering
For 95 % af alle feriegæster er denne mere end rigelig. Selv streaming af Netflix og YouTube fungerer fint på et godt 4G-net. Den er stadig blandt de mest anbefalede rejseroutere.

Vigtigt
Man skal huske på at en tilsvarende 5G router koster 2.590 - Så må man gøre op med om en router er de penge værd, for at kunne få den følelse af at "sidde derhjemme"

Billigst til prisen?

Der findes mange på markedet, og ofte er der også nogen til omkring de 200 kr, og det er fristende at smutte ud og tage sådan en med hjem, for det er jo 4G så den må være mindst lige så god som den der koster 450-800 kr? - NEJ! - Den er bestemt ikke lige så god, sikkerheden på enheden når den deler internet er ikke lige så god, så ofte kan man opsnappe andre enheder der bruger internet fra dette modem, og så kan der stjæles oplysniger, vi vil så nødig sidde på en campingplads i Italien, og så er alle kort på det netværk bliver misbrugt, så skal man til at snakke mere med banken end man gør med hinanden på hele ferien.

Budget - Er det godt?

Ja, i korte træk er det lige så godt som den vi anbefaler, men man må også gå ned på nogle ting.

  1. Der er ofte ikke noget display, så du skal gå og huske på password til enheden hele tiden, eller logge ind på dens brugerflade for at finde det.

  2. Den kan kun have op til 2-3 enheder ad gangen

  3. Den er begrænset til "normal" 4G og ikke LTE (LTE er det netværk der var forløberen til 5G)

Så tænk jer om når I går ud og handler disse. - I kan også lede på DBA eller Facebook markedplace, der er ofte nogle til salg.
OBS: Mange modeller kører med standard (gammel) simkort holder, altså smid ikke alle de andre str. simkort ud når I modtager dem.

Men vi har valgt eSIM fra Airalo, hvad så?

Her kommer vi ofte til en lukket dør, fordi vi har valgt et eSIM kort, og det kan vi jo ikke bare sætte ind i en router. Men det er der nogle løsninger på.

Vi vil foreslå en løsning hvor man køber en eSIM adaptor. Det er et normalt simkort, dog er chippen på kortet anderledes, der kan man "skrive" til simkortet og give den en profil, som alle andre sim kort er født med fra mobilselskabet.

Sådan fungere det.

  1. Man vælger en pakke fra Airalo

  2. Man modtager en QR kode

  3. Man sætter sit fysiske kort fra 9eSIM ind i en mobiltelefon og åbner den app man har fået fra 9eSIM.

  4. Scanner QR koden og du er klar til brug.

  5. Når du kan se at du modtager data på din mobil fra sim kortet tager du dit sim kort ud

  6. Sætter sim kortet over i din mobile router

  7. Færdig - Du kan nu bruge eSIM i en mobil router.

Kan jeg købe en bedre router?

Ja - Du kan sagtens købe en bedre router, og idag er der ofter og oftere normale stikkontakter i bilerne, så man kan sætte et modem til hvis man vil, og her vil jeg gerne give nogle forslag til hvad disse modem kan, og hvad en ca. pris vil være.
Da kvalitetten er bedre på disse modem, og de er beregnet til at bruge i hjemmet, kommer de ofte som 5G modems, og så er der en pointe i at købe disse.

De bedste stationære SIM-kort-routere (4G/5G)

  1. TP-Link Archer NX200 - Denne model kører både 4G & 5G til en pris på ca. 1900-2100

  2. ZTE MC888 - Hurtig 5G model ofte bruges denne model også af teleselskaberne som deres standard modem de sender med ud til hjemmenetværk over 5G

  3. Premium med stil Huawei 5G CPE 5 (H155-381) Denne model er flagskibet, så prisen er også oppe hvor det kan gøre lidt ondt. Den koster 2050 kr på tilbud men ofte mere. Den er bygget til store familie der streamer meget.

Router

Pris

5G

Wi-Fi

Bedst til

TP-Link Archer NX200

ca. 2.000 kr.

Wi-Fi 6

De fleste familier

ZTE MC888

ca. 2.000 kr.

Wi-Fi 6

Mest værdi for pengene

Huawei 5G CPE 5

ca. 2.000 kr.

Wi-Fi 6

Streaming og mange brugere

Så kommer spørgsmålet til en million kroner - Hvad skal man vælge?

Skal man vælge en mobil eller stationær router?

Mobil router

Stationær router

Batteridrevet

Kræver 230 V

Let at tage med

Bedre rækkevidde

5-15 enheder

30-100+ enheder

God i bilen

Perfekt i campingvogn, autocamper eller sommerhus

Billigere

Hurtigere og mere stabil

Vores anbefaling

🥇 Til den almindelige familie

TP-Link Archer NX200

Fordeling af høj hastighed, Wi-Fi 6, nem opsætning og en fornuftig pris. For de fleste familier på kør-selv-ferie vil den være mere end rigelig.

💰 Mest værdi for pengene

ZTE MC888

Hvis du vil have en kraftig 5G-router uden at betale for avancerede funktioner, er ZTE MC888 en af de bedste valg du kan købe.

Til camping og autocamper

TP-Link Deco X50-5G

Et godt valg, hvis du ønsker at kunne udvide med flere enheder og få stabil Wi-Fi-dækning i større områder.

Hvilken internetløsning passer til din ferie?

Ferietype

Anbefaling

Weekendtur

Mobilens hotspot

1 uges hotelferie

Mobil router (4G/5G)

Campingferie

Stationær SIM-router

Autocamper

Stationær 5G-router med ekstern antenne

Sommerhus

Stationær 5G-router

Digital nomade

Stationær 5G-router + ubegrænset data

Afslutning

Jeg håber at I kan bruge denne artikel til at få hjælp til at komme videre fra spørgsmålet om data, router osv. på jeres ferie rundt omkring i EU - Der er taget udgangspunkt i at man har mange valg, man har mange spørgsmål, og man har et oprigtigt svært valg at skulle tage.

Skulle der være spørgsmål, er I altid velkommen til at kontakte mig.

FAQ

Ofte stillede spørgsmål

Kan det være en fordel at købe et lokalt simkort?
Det korte svar er ja, men det tager ofte tid at skulle rundt og lede efter et simkort ved ankomst til feriestedet. - Du kan spare en masse ved at vælge Airalo inden du tager hjemmefra, så er du klar med det samme
Bruger Google Maps meget data?
Nej. Google Maps er en af de apps/programmer, der bruger mindst mobildata. Ved almindelig navigation bruger appen typisk 3-8 MB data i timen, hvilket betyder, at en køretur fra Danmark til Gardasøen ofte bruger under 100 MB. Til sammenligning kan 10 minutters TikTok nemt bruge mere data end en hel dags navigation.
Virker mit danske mobilabonnement i Schweiz?
Ikke nødvendigvis. Schweiz er ikke medlem af EU, og derfor gælder EU's roamingregler ikke automatisk. Nogle danske mobilabonnementer inkluderer Schweiz, mens andre opkræver ekstra roaminggebyrer. Tjek altid dit abonnement, inden du rejser. - Din rejse kan hurtigt få en ekstra regning du gerne ville være foruden.
Hvad sker der, hvis jeg bruger al min data?
Det afhænger af dit abonnement eller din eSIM-pakke. Nogle udbydere sænker hastigheden, mens andre stopper internetforbindelsen, indtil du køber mere data (Du skal dog være OBS på at nogle danske mobilsekaber kræver at dit simkort skal være på danske master før de kan opdatere pakken. Flere eSIM-udbydere gør det muligt at købe ekstra data direkte i deres app.
Er eSIM bedre end et fysisk SIM-kort?
For de fleste rejsende er svaret ja. Et eSIM kan installeres digitalt uden at skifte SIM-kort, og du kan ofte beholde dit danske nummer, samtidig med at du bruger et lokalt dataabonnement. Har din telefon ikke eSIM, findes der også fysiske eSIM-adaptere som 9eSIM. Det smarte er også at du skal ikke ud og lede efter et simkort ved ankomst, du skal blot slukke for data på dit eget kort, og tænde for det eSIM.
Kan jeg dele internet med resten af familien?
Ja. De fleste smartphones understøtter internetdeling via hotspot eller USB stik til din laptop, og mange eSIM-abonnementer tillader også hotspot. Er I flere personer eller streamer meget, kan en mobil 4G- eller 5G-router dog være en bedre løsning.
Kan jeg bruge Airalo i en router?
Det korte svar er - Ja, men kun hvis routeren understøtter eSIM eller hvis du bruger en kompatibel eSIM-adapter. De fleste almindelige routere har kun plads til et fysisk SIM-kort, så her skal du enten vælge en router med eSIM eller bruge et fysisk eSIM-kort som f.eks. 9eSIM. Airalo yder dog ikke officiel support til disse adaptere.
Hvad er forskellen på roaming og eSIM?
Roaming betyder, at du bruger dit danske mobilabonnement imens du er i udlandet. Et eSIM er derimod et separat digitalt SIM-kort, som du køber specifikt til rejsen. Med et eSIM kan du ofte få billigere data og undgå uventede roamingomkostninger uden for EU.
Kan jeg bruge en mobilrouter i bilen?
Ja. En mobilrouter fungerer næsten overalt, hvor der er mobildækning. Den kan dele internet med hele familien og er ideel til lange køreture, camping eller autocamperferier. Mange modeller har indbygget batteri og kan oplades via bilens USB-port, eller via en adaptor til en stikkontakt i væggen.
Kan jeg installere flere eSIM-profiler på én telefon?
Ja, de fleste nyere telefoner kan gemme flere eSIM-profiler. Du kan dog normalt kun have én eller to aktive ad gangen, afhængigt af telefonmodellen. Det gør det nemt at skifte mellem forskellige lande eller mobilabonnementer.
Hvad er forskellen på 4G og 5G på ferien?
5G kan give højere hastigheder og lavere svartid end 4G, men i praksis vil de fleste familier kunne streame film, bruge sociale medier og navigere uden problemer på et godt 4G-netværk. Hvis du primært bruger internet til navigation og almindelig surfing, er 4G ofte rigeligt.
Hvor meget data bruger en almindelig familie på ferie?
Det afhænger af brugen. En familie, der primært bruger Google Maps, sociale medier og lidt musikstreaming, klarer sig ofte med 20-30 GB på en uges ferie. Ser børnene film på tablets eller streamer meget video, kan forbruget hurtigt stige til 50-100 GB ofte mere.
Skal jeg vælge eSIM, roaming eller et lokalt SIM-kort?
Det afhænger af rejsen: 1. EU-ferie: Dit danske abonnement er ofte den nemmeste løsning. 2. Ferie uden for EU: Et eSIM er som regel den billigste og mest fleksible løsning. 3. Længere ophold: Et lokalt SIM-kort eller et lokalt mobilabonnement kan være billigst.
Hvad er den billigste måde at få internet på ferien?
Der findes ikke ét svar, der passer til alle. 1. Kort ferie i EU: Brug dit danske mobilabonnement. 2. Rejse uden for EU: Et eSIM fra f.eks. Airalo kan ofte være billigst. 3. Stort dataforbrug: Et lokalt SIM-kort/eSIM eller et lokalt abonnement giver som regel mest data for pengene.
Kan jeg nøjes med mit danske mobilabonnement på ferien?
Ja – i mange tilfælde kan du sagtens bare bruge dit eget abonnement. Hvis du rejser inden for EU, er dit danske mobilabonnement ofte nok, da EU's roamingregler giver dig mulighed for at bruge en del eller hele din datapakke uden ekstra omkostninger. MEN - Rejser du derimod til lande som Schweiz, Tyrkiet, USA eller Thailand, kan et eSIM eller et lokalt SIM-kort være en langt billigere løsning. Eller hvis du har børn i bilen der streamer meget eller ser en god potion youtube film, så skal der også en del mere data til.

Klar til jeres første kør-selv-ferie?

Brug planlæggeren til at samle rute, overnatning og praktisk info — eller find inspiration blandt destinationer.